Episode Summary
Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.
